AI kan lave et forslag til en hjemmeside, en præsentation, et LinkedIn-opslag eller en illustration på få minutter. Og hvis det første forslag ikke fungerer, kan den lave ti nye.
Når produktionen bliver lettere, bliver det samtidig lettere at ende med ti forskellige udtryk, der hver især ser fine ud, men ikke hænger sammen. Derfor bliver det vigtigere at have styr på, hvad der skal være genkendeligt fra gang til gang.
Et professionelt udtryk er ikke nødvendigvis jeres
Bed et AI-værktøj om at lave “et professionelt opslag til en rådgivningsvirksomhed”, og du får måske en pæn skrifttype, en afdæmpet farvepalet, et passende billede og en stor overskrift.
Men det er ikke nødvendigvis jer.
AI arbejder ud fra de oplysninger og det materiale, den får. Hvis den ikke kender jeres visuelle identitet, må den udfylde hullerne selv. Så får I måske en blå gradient, fordi det virker passende. Runde knapper, fordi de er almindelige. En tilfældig sans serif-skrifttype. Eller illustrationer, der ser fine ud hver for sig, men ikke har meget tilfælles fra produktion til produktion.
En prompt som “lav det i vores stil” hjælper ikke meget, hvis ingen – heller ikke AI’en – har fået beskrevet og vist, hvad jeres stil faktisk er.
Designguiden er organisationens fælles hukommelse
En designguide gør en visuel identitet anvendelig. Den hjælper en ny medarbejder, en ekstern designer eller et bureau med at forstå, hvilke skrifttyper der bruges, hvordan logoet placeres, hvilke farver der hører sammen, og hvordan billeder og grafiske elementer bruges.
Nu har vi fået endnu en bruger af de regler: AI.
En designer kan se ti af jeres tidligere materialer og fornemme, at billederne har et roligt, dokumentarisk udtryk. En AI-assistent kan også arbejde med eksempler, men den ved ikke automatisk, hvilke detaljer der er bevidste, og hvilke der bare tilfældigvis optræder i materialet.
Derfor er det nyttigt at få de valg, som hidtil har ligget i hovedet på en designer eller kommunikationsmedarbejder, gjort tydeligere. Konkrete regler, eksempler og originale filer giver både mennesker og værktøjer et bedre udgangspunkt.
De rigtige brand-assets er vigtigere end en genial prompt
Jeg oplevede det meget konkret, da jeg lavede en serie LinkedIn-cards ud fra Læremiddel.dk’s eksisterende visuelle identitet.
Opgaven blev lavet med hjælp fra AI, men udgangspunktet var ikke en besked om at lave noget “i Læremiddel.dk-stil”.
Jeg samlede i stedet deres originale logo, de rigtige fonte, farverne, gradienten og de organiske doodles fra hjemmesiden. De eksisterende elementer blev derefter brugt til at bygge en skabelon, som kunne varieres fra card til card.
AI kunne hjælpe med at bygge, afprøve og justere. Men den skulle ikke opfinde identiteten. Se, hvordan de seks cards blev til.
Et godt sæt brand-assets – de originale filer og grafiske elementer – giver AI noget konkret at arbejde med. Det samme gør klare regler for, hvad der må ændres, og hvad der ikke må.
Logoet skal for eksempel normalt ikke fortolkes eller tegnes på ny. Brug originalfilen. Hvis en bestemt font er en del af identiteten, så brug den rigtige font frem for at bede AI om at finde noget, der “minder om”. Og hvis organisationen allerede har et illustrationsunivers, kan det være et bedre råmateriale end at generere en helt ny stil til hvert opslag.
Det skal en brugbar designguide indeholde
Det betyder ikke, at alle nu skal have en 80 sider lang designmanual. En kort designguide kan være langt mere værdifuld, hvis den er konkret og hænger sammen med de filer og skabeloner, man faktisk arbejder med.
Et godt praktisk udgangspunkt kan være:
- originale logoer og regler for, hvordan de bruges
- farver med de relevante værdier og eksempler på kombinationer
- fonte og et tydeligt typografisk hierarki
- principper og eksempler for fotos, illustrationer og andre grafiske elementer
- nogle få gennemgående regler for afstande, former, knapper og andre elementer på hjemmesiden
- skabeloner eller gode eksempler på typiske formater
- tydelige eksempler på ting, man ikke skal gøre
Det sidste bliver let overset. “Brug et varmt og menneskeligt billedudtryk” kræver stadig en del fortolkning.
Det bliver mere anvendeligt, hvis guiden samtidig viser tre billeder, der rammer udtrykket, og et par eksempler på det, man vil undgå. Måske skal billederne føles dokumentariske og være taget i naturligt lys. Måske skal meget opstillede stockfotos, hårde filtre og polerede AI-portrætter undgås.
Konkrete eksempler gør forskellen mellem en hensigt og et arbejdsredskab.
AI gør det lettere at afprøve designvalg
En designguide bliver nogle gange opfattet som en samling begrænsninger. Men hvis logo, typografi, farver og de vigtigste grafiske principper ligger fast, kan vi hurtigt prøve forskellige kompositioner, beskæringer, tekster og formater uden at opfinde et nyt visuelt univers hver gang.
I stedet for at diskutere abstrakt, om et visuelt koncept kunne fungere, kan vi bygge en første version og se på den. Derefter kan vi beholde det, der fungerer, justere det, der næsten fungerer, og kassere resten.
Designguiden giver et fælles grundlag for valget: Hvilke farver, typografiske greb, billeder og former hører til hos jer – og hvilke gør ikke?
Den behøver ikke bestemme, præcis hvordan hvert opslag eller hver side skal se ud. Men den gør det lettere at sortere i forslagene og arbejde videre med dem, der passer til identiteten.
Designguiden må gerne være et levende dokument
AI kan også afsløre, hvor designguiden mangler noget. Måske beskriver den logo, fonte og brevpapir glimrende, men siger intet om illustrationer til blogindlæg, grafik til LinkedIn eller små mobilskærme.
Når den slags spørgsmål dukker op, behøver løsningen ikke være at skrive hele guiden om. Lav nogle konkrete eksempler. Afprøv dem. Beslut, hvad der fungerer. Og tilføj den nye viden til guiden.
Det er samtidig vigtigt at skelne mellem et eksperiment og en ny regel. Hvis AI en dag laver en illustration, der fungerer godt, betyder det ikke automatisk, at den stil nu er en del af identiteten. Nogen skal stadig tage stilling til, om den skal genbruges, videreudvikles eller bare var en god løsning på den ene opgave.
På den måde kan designguiden udvikle sig sammen med den faktiske brug.
Afprøv designguiden på en konkret opgave
Hvis jeres designguide i dag mest består af et logo, tre farvekoder og navnet på en skrifttype, behøver næste skridt ikke være et stort brandingprojekt.
Tag en konkret opgave. Det kan være en serie opslag til sociale medier, illustrationer til jeres blog eller en ny sektion på hjemmesiden.
Saml de originale filer. Beskriv de vigtigste regler. Find nogle eksempler på det udtryk, I gerne vil bevare. Byg en første version, og se, hvor AI’en eller den person, der udfører arbejdet, begynder at gætte.
Når AI’en begynder at gætte, har I samtidig fundet noget, der bør være tydeligere. Måske mangler der en regel for billedstilen. Måske findes den rigtige font kun hos én medarbejder. Eller måske er der aldrig blevet taget stilling til, hvordan identiteten skal fungere på en ny type indhold.
Får I de ting på plads undervejs, bliver designguiden noget, I faktisk kan bruge, når hjemmesiden skal udvikles, et nyt format skal bygges, eller AI skal hjælpe med den næste opgave.